Kurser

DBU C1 - Træner

Søndag d. 12/1-2025 fra 08.00-16.30

UEFA C1-træner er første trin for alle trænere i den UEFA-godkendte træneruddannelse.

Kurset tager udgangspunkt i træneren som hjælper for spilleren, så spilleren lærer at løse spillet på egen hånd. På kurset skal du øve dig i at blive en bedre træner. Du vil fra start på UEFA C1 blive involveret på banen under praktikken, som udgør en stor del af det samlede kursus. Det, mener vi, er relevant og brugbart for alle trænere.

Kurset har stort fokus på de pædagogiske redskaber og læringsværktøjer, du som træner kan bruge for at lave en god træning.

Kursussted
Næstved, Klubhuset.

Formål
På UEFA C1 får du viden om:

  • Spildesign - "spillet er træneren"
  • Spiljustering - observation og tælleteknik
  • Trænerens hjælp til holdet - med afsæt i FRYS-coaching
  • Trænerens hjælp til spilleren - med afsæt i individuel vejledning
  • Det gode fodboldmiljø - træning og kamp
  • Trænerens egen adfærd

Varighed
8,5 timers kursus + online afslutning på kurset.

Mødepligt
Der er ingen eksamen, men der er krav om 100% fremmøde på kurset samt gennemførsel af onlinemodul.

Registrering af kursister
8 dage inden kursusstart skal alle kursister være registreret med navn og e-mailadresse på kurset.

Kompetence og bevis
Gennemførelse af kurset inkl. online modul giver mulighed for at benytte titlen ”UEFA C1-træner”. Kursisten kan selv hente et DBU UEFA C1-trænerbevis efter endt forløb.
UEFA C1 skal være gennemført for optagelse på UEFA C2-træner.

Åbent kursus
UEFA C1 i Næstved afvikles som et åbent kursus.

Pris
Et åbent UEFA C1-kursus koster kr. 425 pr. kursist (ekskl. forplejning).

Tilmelding: Klik her ...