OTA test

Test af spillerne

Vi  ønsker på MSC at gøre en forskel. Vi har derfor fået udviklet et værktøj til at teste / måle om spillerne nu, også udvikler sine færdigheder, ved at deltage på Mini sportscollege.

OTA-testen © vurderer på 5 færdigheder i en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst:

Drible Kunne bruge højre og venstre
Aflevering Evnen til at slå en præcis aflevering
Touch Evnen til at vurdere om berøringen skal være en 1 eller 2 af hensyn til afleveringen
Placering Evnen til at observere og lave den optimale placering - vending
Tid Hvor hurtig testen gennemløbes

Testen er udviklet af Borneakademi.dk i samarbejde med fysioterapeut Jacob F. Hacke, som har været konsulent på opgaven.

Vores ønske med testen, er at få et værktøj, som bygger på fakta og ikke på tro og fornemmelser.

Vi er blevet inspireret af Messi. Måske lidt ambitiøst, men alle kan se at han er fantastisk.

Fakta er, at Messi er mindre end de andre, han er ikke så stærk, han løber ikke lige så hurtigt eller langt, og på alle de fysiologiske parametre, der er i fodbold, er han ikke speciel.

Vi tror derfor på med OTA princippet, at en god fodboldspiller skal træne sine tekniske færdigheder, men også sin hjerne. Når man træner noget igen og igen bliver hjernen efterhånden så dygtig til at aflæse situationen, at man kan handle i den uden at tænke over det – handlingen bliver automatiseret eller udført "ubevidst kompetent".

Hvis man skal være så god som Messi, kan man selv hjælpe til ved at lave oceaner af gentagende træningsøvelser, hvor det hele kommer ind på rygraden. Men det hjælper også, hvis hjernen er stor.

Vi ved, at 10 procent af et menneskes IQ-point kan forklares ved vores medfødte hjernestørrelse, og den gavner, når en masse oplysninger skal processeres i hjernen.

Og så handler det også om konstruktiv feedback. Hvis man får tæsk af at skyde forbi målet, mister man lysten til at skyde. Men når man ser bolden ramme målet, og man finder ud af, hvordan man gang på gang får nettet til at blafre, giver det en form for positiv feedback, som er central i indlæring, og det gør dem endnu bedre fodboldspillere.

Vi har derfor udviklet OTA princippet som en del af træningen på MSC ud fra følgende ide:

MOTORIK (OUTPUT), f.eks. hop og spark, skal kombineres med SENSORIK (INPUT), f.eks. opfattelsen af, hvad der rører sig omkring dig (syn, hørelse, berøring), supplerende med en masse KOMPLEKS CENTRAL PROSESSERING, hvilket  betyder, at hjernen hurtigt skal kunne behandle alle data og sende besked ud til resten af kroppen om, hvordan den skal agere.

Næsten på alle vores øvelser på Mini sportscollege, har vi indlagt OTA, så spillerne gennem legen bliver trænet i, at skulle håndtere flere stimuli til hjernen og dermed blive bedre til at tage beslutninger.

Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-derfor-er-messi-verdens-bedste-fodboldspiller