Screening

Screening af spillerne

borneakademi.dk kan tilbyde at spillere får en personlig screening og ideer til et specifikt træningsprogram, som bygger på nye viden indenfor osteopati og fysioterapi.

I foråret 2015 fik Benjamin Andersen, årgang 2004 i Næstved IF, dette tilbud af borneakademi.dk. I samarbejde med fysioterapeut Jacob Hacke lavede vi en screening af Benjamin i forbindelse med hans deltagelse på Mini sportscollege.

Målet med screeningen var, at få et større billede af Benjamin, som fodboldspiller. Testen skulle give et overblik over, om Benjamins sanser bliver påvirket eller om andre motoriske forstyrrelse var medvirkende til, at Benjamin ikke får udnyttet sit fulde potentiale, som han tydeligvis har.

Alle disse ting er afhængig af spillerens nervesystem. Ved et godt nervesystem kan kroppen og hjernen håndterer flere impulser og bruge disse inputs til at lave et rigtigt output. Inden for fodbold tænker vi her på, hvordan spilleren bruger sine sanser til at skulle agere i fx disse situationer:
1: orientering af modspiller, 2: orientering af boldens fart/opspring, 3: touch på bolden, 4: næste træk med bolden (spark, aflevering, tæmning), 5: næste konstruktive bevægelse, osv.

OTA testen viste, at Benjamin er en dygtig spiller med gode tekniske færdigheder. Netop OTA testen er en vigtig del af vores værktøjer til, at forbedre spilleren evne til, at fokusere på sine naturlige muligheder (styrker) frem for sine begrænsninger (svagheder). Som et eksempel kan vi nævne, den klassiske udfordring, med at gøre en ”langsom” spiller ”hurtigere” eller gøre en ”lille” spiller fysisk stærkere.

Gennem konstruktiv feedback og ved at forbedre spilleren tekniske færdigheder er målet med udgangspunkt i spillerens styrker og kompetencer, at arbejde ud fra følgende ide:

MOTORIK, f.eks. hop og spark, skal kombineres med SENSORIK, f.eks. opfattelsen af, hvad der rører sig omkring sig, supplerende med en masse KOMPLEKS CENTRAL PROSESSERING, hvilket betyder, at hjernen hurtigt skal kunne behandle alle data og sende besked ud til resten af kroppen om, hvordan den skal agere.

På baggrund af vores iagttagelser, fik vi en god drøftelse med Benjamin og hans forældre, så deres viden om Benjamin blev indarbejdet i det videre arbejde. 

Vi lavede så et individuel træningsprogram for Benjamin, så han bliver opmærksom på - og motiveret - til at udnytte sine styrker til at lave bedre beslutninger i spillet. Ligeledes var det håbet, gennem specifikke træningsøvelser, at styrke Benjamins tekniske færdigheder, så disse lå på rygraden.

Det var interessant, at Jacob hurtig opdagede, at Benjamin faktisk var "skadet", hvorfor der allerede her lå en ”forstyrrelse”, som medførte en påvirkning af nervesystemet. Ligeledes var der i Benjamins daglige træning ikke den nødvendige viden til, at dosere træningen rigtig. Dette medførte, at Benjamins selvtillid ubevist dalede i sammenligning med de andre, samt at han sprang sin træning over, for at kunne deltage i kamp.

En negativ spiral, som ikke ligefrem styrkede Benjamins udvikling. Efter DBU 25%-50%-25% principper burde Benjamin først have deltaget i kampe, når han var klar til at spille i sit normale 50%.

Ugeplan

Her er den ugeplan vi lavede for Benjamin:

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
  OTA træning
16.00-16.45
Fri    
Træning U11-U10
17.00-18.30
Træning U11-U10
17.00-18.30
Miljø A
Træning U11
17.30-18.30
Træning MSC
16.30-18.00

Bemærkninger:
Han skal være klar på banen tirsdag senest kl. 15.50 til OTA træning.
Han skal holde fri onsdag.
Det foreslås, at Benjamin får et besøg hos fysioterapeut Jacob Hacke efter behov (man-, torsdag eller fredag).

Vigtige udviklingsmål for Benjamin

- OTA med fokus på at observere hurtigere, så den rigtige beslutning udføres
- Undgå at modstandere bliver retvendt ved at placere sig korrekt
- Footwork

OTA testen
 

Drible Aflevering Touch Placering Tid

Resultat

2 3 3 4 22

12,5

Test 1 viste, at Benjamin lå i den øvre halvdel af OTA-testen. Benjamin fik ikke lavet test 2 pga af ferie, men generelt gik en spiller i gennemsnit , som deltog i testen, 28% frem på test 2.

Udtalelse fra Benjamin

"Benjamin synes det var meget spændende, at blive udtaget til en screening. Selve screeningen og hele, det til ham, tilpassede forløb, har gjort at Benjamin har fået en anden viden omkring sig selv og sin krop, samt oplevet hvad individuel træning kan bidrage med. Benjamin synes, at øvelserne var sjove og lærerrige og han fik selv en fornemmelse af hvad der var hans svage sider, samt mærkede en hurtig positiv udvikling af disse.

Som forældre, har vi fået en opmærksomhed på hans skade, som faktisk ikke var synlig, medmindre man havde konkret viden herom - samt vigtigheden af at tage småskader seriøst og hjælpe ham med at springe kampe og træninger over fremadrettet. Vi oplevede en meget professionel tilgang til screeningen og var især positive over helhedskonceptet, der ligger heri."

Rikke Aagaard Andersen, mor til Benjamin.