Netværkssamarbejde

Idegrundlag

Ideen til vores strategi for netværkssamarbejde bygger på DBU's licenssystem, som har til formål at optimere talentudviklingsmiljøerne i de danske klubber ved bl.a. at tildele økonomisk støtte og uddanne ungdomstrænere. DBU stiller derfor høje krav til licensklubberne, som bl.a. vurderes på sin organisation, struktur, faciliteter og sportsligt niveau.

Næstved Boldklub har af DBU fået tildelt en B-licens og dermed også en T-licens.

Vores model

På baggrund af Holdning og handlinger og Næstved IF's egne etiske regler for klubskifter, er det oplagt at skabe et gensidigt samarbejde, der bygger på at børn sagtens kan udvikle sig i deres lokale klubber, når de er børnespillere og dermed ikke bør søge udfordringer i større klubber, før ved overgangen til ungdomsfodbold (U13).

Ligeledes bør vi sikrer os, at scouting af spillere sker på en professionel måde, så vi kun finde de ”rigtige” spillere, som skal videreudvikles i gennem Næstved IF / Næstved Boldklub og eventuelt på Næstved Sportscollege.

Klubber i samarbejdet

Vi ønsker i princippet at alle klubber i vores nærområde deltager - både store og små klubber. Vi forstiller os at klubber i syd- og midtsjælland er en del af vores netværk geografisk, men da der i vores område ikke er mange licensklubber, ser vi det som vores fornemmeste ansvar at samarbejde med de områder, hvor der ikke tilbydes træning, jf. licensbestemmelserne, f.eks. Falster.

Fremadrettet vil vores samarbejde starte i børnefodbolden. Vi ønsker at hjælpe vores netværksklubber med at på struktur på deres børnefodbold, således at fødekæden starter ud i nærmiljøet.

Vi vil derfor stille ressourcer til rådighed, som har til opgave at arbejde med at udvikle netværksklubberne organisation, struktur, faciliteter og sportsligt niveau med fokus på trænerne i børnefodbolden, da disse klubber indgår i vores fødekæde, så den daglige træning i børnefodbolden målrettes og optimeres endnu mere efter den udviklingsmodel, som anvendes i NIF.