FAQ

Aflysning:

Selv om du er tilmeldt mini sportscollege, forudsætter gennemførelsen, at der er mindst 24 deltagere. Sker dette ikke, må vi desværre aflyse.

Aldersgrænse:

Mini sportscollege er i efteråret 2023 / foråret 2024 for følgende aldersklasser: U8=2016, U9=2015, U10=2014, U11=2013 og U12=2012 og PRO LEVEL (2011 - 2010).

Antal spillere:

Der er plads til 60 spillere, som opdeles i 4 miljøer. Bemærk i øvrigt, at der er et max. deltagerantal på det enkelte miljø.

BA fordel:

Deltagelse på PRO LEVEL CAMP: Når du har deltaget på PRO LEVEL CAMP og vi laver en individuel aftaler med dig,  får du også BA fordel på 40% på alle vores øvrige BA  aktiviteter *, så længe den individuelle aftale gælder (1 sæson, efterår / forår).
* Gælder ikke PRO LEVEL CAMP og MSC/MBA. 

Deltagelse på AKADEMI LEVEL: BA fordel på 20% på alle vores øvrige BA aktiviteter *, så du rigtig kan få trænet dit OTA potentiale.
* Gælder ikke PRO LEVEL CAMP og MSC/MBA.

Deltagelse på flere akademier: BA fordel på 10%. Hvis du deltager på et af vores akademier, får du 10% rabat, når du tilmelder dig det næste. Ligeledes behøves du ikke at købe akademi-tøjet, da du jo allerede har det.

BA training system

Vores ambition er at skabe et kvalitetstilbud for børnespillere, som bygger på tryghed, udfordringer og faglig viden ud fra ideen om, at TALENT ER IKKE NOGET MAN HAR, MEN NOGET MAN TRÆNER.

Læs mere her om LEVEL 0, AKADEMI LEVEL og PRO LEVEL.

Betaling:

Betalingen af deltagergebyret skal ske elektronisk. Husk at anføre spillerens navn på indbetalingen. Når vi har modtaget betalingen, får man automatisk pr. mail en kvittering for betalingen med adgang til at bestille sin tøjpakke.

Børneattest:

Alle trænere skal underskrive en børneattest efter DBU regler.


Etik:

Vi tror på at en del af det, der gør Mini sportscollege til noget unikt, er de input, man får fra en ny træner, nye holdkammerater og evt. ved at være af sted i en klub, man ikke spiller i til dagligt.

I den forbindelse er finder borneakademi.dk det vigtigt at påpege, at man ikke skifter klub, fordi man er en del af Mini sportscollege, men fortsætter med at spille i sin egen klub. Vores trænerne er således neutrale og ansat af os. På den måde kan man som spillerklub have den sikkerhed, at der gennem træningen ikke bliver tale om klubskifte.

Vi tror på DBUs principper om, at man skal udskyde selektionen af de bedste. Hvis de bedste spillere bliver i deres lokale klub, kan området mønstre flere dygtige hold og bevare nogle spændende og jævnbyrdige kampe.

Mini sportscollege er derfor kun et træningstilbud, så vi sammen skaber et fodboldmiljø, hvor så mange som muligt, så længe som muligt, får adgang til miljøer, som har betydning for deres udvikling.


Forventninger til deltagerne:
 

Man er motiveret for at lære.
Man behandler materialerne godt.
Man skal til hver træning møde i det officielle MSC tøj.
Man medbringer egen drikkedunk til træning.
Man opfører sig ordentligt overfor de øvrige deltagere og lytter til trænerne.
Man kan koncentrere sig i al den tid træningen varer.
Man hjælper trænerne med at rydde op efter træningen.
Man melder i god tid afbud, hvis man er forhindret i at komme.
Man skifter ikke klub, fordi man har været en del af Mini sportscollege, men fortsætter med at spille i sin egen klub.
Deltagerne er forsikringsmæssigt dækket ind via egen fritids- og ulykkesforsikring.

 

Fordel:

Hvis du deltog på MSC 8.8 og tilmelder dig for en ny sæson (efterår 2023 - forår 2024) er prisen kun kr. 2.900, da vi har valgt at fortsætte med samme tøj pakke.

Denne fordel med rabat gælder kun for spillere, som har deltaget på MSC i efteråret 2022/foråret 2023 og er gældende indtil 1/8-2023.

Det bliver muligt for at købe ekstra msc sweatshirt og msc trøjer, hvis man er vokset fra den gamle.


High-profile træner:

Som en overraskelse til børnene vil vi løbende arbejde på, at få besøg af en High-profile træner. En High-profile træner er en nuværende eller tidligere divisionsspiller eller en træner fra de bedste rækker i Danmark, som vil deltage i træningen.

Vi har bl.a. haft besøg af Peter Bonde, tidligere assistenttræner for A-landsholdet samt tidligere U16 landsholdstræner Per Holm.


Idegrundlag:

De fleste fodboldspillere vil gerne blive endnu dygtigere. Mange vil også gerne træne mere end den ene eller de to gange om ugen, som der er mulighed for i den klub, hvor man til dagligt spiller fodbold.

Derfor står Mini sportscollege klar til at tage endnu et skridt i forhold til at optimere fodboldtræningen for U8 – U12 / PRO LEVEL (årg. 2016 - 2010) drenge i regionen. I mange klubber og på mange hold udføres således allerede et enormt arbejde for at sikre de bedste betingelser for udviklingen af den enkelte spiller – uanset niveau.

Træningen vil være planlagt, tilrettelagt og udført af professionelle trænere fra borneakademi.dk, der har kompetencer til at træne den enkelte spiller individuelt i en gruppe. Trænerne er således neutrale. På den måde kan man som spillerklub have den sikkerhed, at der gennem træningen ikke bliver tale om klubskifte.

Klubtræning / akademi træning

Hvorfor ligner vores træning ikke den normale klubtræning? Dette spørgsmål får vi tit. Her er et svar:

Vores 20 træninger er kun en del af spillerens normale fodbold uge og derfor kun et supplement til den normale træning. Her bør  spilleren træner de øvrige basale ting, som fx 1v1 offensiv/defensiv, 2v2, possession, kampe osv ...

Dette er et bevist valgt, da vi ønsker at fokusere på den enkelte spillers OTA færdigheder, hvor vi har udarbejdet træningsprincipper til vores 4 level.

Kampe

Hvorfor spiller vi aldrig kampe? Det går vi faktisk. Alle vores træninger består af flere forskellige spiløvelser og vores OTA-spil, som er udviklet i 6 varianter. Her møder to hold hinanden. Vi kaldet det et spil og ikke en kamp.

Kampe mod andre modstandere, spilles selvfølgelig i klubben og er en vigtig del af at gå til fodbold.

Krav og kærlighed

Vi arbejder fra ud fra ideen om, at det er sundt og givende på den lange bane, hvis børn og unge selv lærer at klare de forhindringer, der kommer samt lærer at kæmpe for at nå deres mål. Vi ønsker børn og forældre, som er selvkritiske. Læs mere her.


Leder:

Mini sportscollege varetages overordnet set af borneakademi.dk, som har ansat en skoleleder, som har det daglige og det praktiske ansvar.

Level 3, 2, 1 og PRO:

Vi arbejder med 4 level på MSC. Spillerne starter i level 3, hvor vi arbejder med spillerens tekniske OTA færdigheder. Her fokuserer vi på den enkelte spiller gennem 3-4 stationer med masser af  gentagelser.

I level 2 trænes der både med fokus på spillerens tekniske færdigheder samt spillerens evner til at omsætte sine færdigheder i spillet. 

I level 1 er træningen tilrettelagt, så spilleren bliver udfordret med at se sig selv i spillet. Her er der indbygget progression i øvelserne, dvs. at øvelse 2 er en udbygning af øvelse 1, øvelse 3 er en udbygning af øvelse 2.

I PRO arbejder vi efter OTA vision. Spillerne bliver her udfordret med, at der ingen pauser er i fodbold ud fra temaerne: VI-HAR / DE-HAR og SE SIG SELV i spillet med og uden bold.


Målmænd:

DBU anbefaler, at målmænd i børnefodbolden trænes i de samme færdigheder som en markspiller. Det er ikke udviklende for en ung målmand, at stå på mål hele tiden. Han skal også ud og spille i marken for at få en forståelse af fx angribernes betingelser, og han skal også lære spillet med fødderne, som han har stor gavn af i målet.

Når det er sagt, så vil der være ekstra fokus på målmændene 1-2 gange, hvor en high-profil træner vil lave specifik træning med målmændene.

De øvrige gange indgår målmændene i stationerne, dog er der altid 1-2 stationer, hvor det er naturligt, at en målmand er med i øvelsen.


Niveauinddeling:

borneakademi.dk ønsket at opbygge vores OTA træning med udgangspunkt i DBUs ”Holdninger og handlinger”.

Derfor er der i Mini sportscollege også taget hensyn til, at spillerne indimellem skal niveaudeles, og andre gange vil det være sådan, at alle uanset det individuelle niveau kan træne sammen. De mindre dygtige spillere nyder således også godt af at spille med de dygtige en gang imellem. Her ser de mange rigtige løsninger og lærer mere, end hvis de hele tiden spiller med spillere på eget niveau. Dette betyder også, at de dygtige børn på en årgang en gang imellem bør træne med endnu dygtigere børn, eventuelt fra årgangen over.

Konsekvent niveaudeling er en dårlig ide, ligesom det er en dårlig ide aldrig at niveaudele. Spørgsmålet om niveaudeling er altså ikke et spørgsmål om enten/eller, men snarere et spørgsmål om, hvornår og hvordan. Vi skal niveaudele af hensyn til børnene og deres udvikling – ikke af hensyn til resultater!

Optagelse:

For at sikre så godt et træningsmiljø som muligt, har vi nogle krav og forventninger til deltagerne. Vi ønsker deltagere, som brænder for deres fodbold, hvorfor vi forbeholder os ret til at vælge deltagerne ud fra deres sportslige niveau og deres evne til at koncentrere sig i al den tid træningen varer.

OTA testen:

Vi ønsker at gøre en forskel. Vi havde derfor brug for et værktøj til at teste / måle om spillerne, også udvikler sine tekniske færdigheder, ved at deltage på Mini sportscollege.

Derfor har vi udviklet OTA-testen ©, som vurderer på 5 færdigheder i en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst:

Drible Kunne bruge højre og venstre
Aflevering Evnen til at slå en præcis aflevering
Touch Evnen til at vurdere om berøringen skal være en 1 eller 2 af hensyn til afleveringen
Placering Evnen til at observere og lave den optimale placering - vending
Tid Hvor hurtig testen gennemløbes

 

OTA vision (Visuel Perception):

Alle er fascinerede af bolden. Smid en bold blandt en gruppe af drenge og de jagter den. Bikube-effekten gør, at alle spillere vil løbe efter det samme område, fordi bolden bliver magneten.

Dette er et sundhedstegn, at bolden er en magnet for børnene. Men udfordringen kommer, når de ikke ved, hvad de skal/vil/bør gøre, når de så får fat i bolden. Måske vender de op i en modstander, eller bruger for mange berøringer, så spillet bliver langsomt, og flowet udebliver.

For at forberede vores spillere, så godt som muligt til spillet, arbejder vi systematisk med den enkelte spiller i fire level. Målet er at give den enkelte spiller gode OTA færdigheder, som gør det muligt for spilleren, at være mere bevidst om de handlinger, de kan gøre, inden de modtager bolden. Denne fornemmelse for områder er ikke noget, man er født med. Det er vores erfaring, at man kan træne sig til det.

Læs mere om OTA vision her ...


Pris:

Prisen for en normal sæson (efterår/forår) er 3.500 kr, som opkræves i efteråret. Disse spillere modtager kun en tøjpakke / drinkdunk.

Hvis en spiller ønsker optagelse mellem efterår/forår og således kun deltager i en 1/2 sæson fx. forår, er prisen kr. 2.600. Læs mere under Tilmelding.

Pro Level:

Vores PRO LEVEL er specielt udarbejdet for spillere, som ønsker at komme et skridt videre i deres OTA udvikling samt at få endnu flere timers bevidst træning til sit talentregnskab efter BA training system. Træningen er tilrettelagt, så spilleren bliver udfordret med at se sig selv i spillet efter principperne VI-HAR-bolden og DE-HAR-bolden.

Dette LEVEL er således for spillere, som har deltaget på vores LEVEL 1 og dermed har kendskab til de basale BA færdigheder, som OTA-vision. Der er ingen direkte optagelseskriterier, men det vil være en god pejlesnor, at man spiller på ens klubs førstehold, har en OTA score på mindst 16 samt har deltaget på vores PRO LEVEL CAMP og dermed har en individuel aftale.

Pro level camp:

PRO LEVEL CAMP afvikles i efteråret og foråret. Her inviteres spillere fra vores Pro Level med. Hver spiller får her foretaget en vurdering, som optimere det bedste fra den traditionelle faglige spillervurdering med en sansemotorisk screening, som indgår i individuelle aftaler gældende for en sæson ad gangen på vores akademier, fx efterår 2023 / foråret 2024 (MSC 9.9).

Sansemotorisk træning

Vores OTA træning tager afsæt i forståelsen af kroppens sanseapparat. MOTORIK (OUTPUT), f.eks. hop og spark, skal kombineres med SENSORIK (INPUT), f.eks. opfattelsen af, hvad der rører sig omkring dig (syn, hørelse, berøring) supplerende med en masse KOMPLEKS CENTRAL PROSESSERING, hvilket betyder, at hjernen hurtigt skal kunne behandle alle data og sende besked ud til resten af kroppen om, hvordan den skal agere.

Næsten på alle vores øvelser har vi indlagt OTA, så spillerne gennem legen bliver trænet i, at skulle håndtere flere stimuli til hjernen og dermed blive bedre til at tage beslutninger.

Nedenfor er beskrevet tre væsentlige sanser, som har en afgørende betydning for, hvordan vores grundmotorik udvikler sig.

Synssansen er her vi modtaget fleste input til vores hjerne. 60-80 % af alt input modtaget vi med vores øjne. Synet og øjnenes koordinering er derfor utrolig vigtig. Jo bedre input man får jo bedre er ens output (fx. Spark/aflevering).

Den vestibulære sans har stor betydning for alle bevægelser og hjernens parathed til at registrere acceleration/deceleration, start og stop for en bevægelse. Bevægelserne op og ned, fra side til side, frem og tilbage. Den vestibulære sans arbejdet tæt sammen med vores øjne.

Ledstillingssansen fortæller hvor ens muskler er henne ved bevægelse. Dette giver en optimal muskel- og ledfunktion og fremmer de motoriske funktioner som løb, hop og spring.

Vi arbejder systematisk med følgende bevægelser i vores 4 level i BA training system:

Rotation: Evnen til at rotere omkring egen akse.
Afsæt: Evnen til at eksplodere fremefter og opad.
Krydskoordinering: Evnen til at beherske bevægelsesmønstre styret af samarbejdet mellem højre og venstre hjernehalvdel.
Modstand/balance: Evnen til at beherske bevægelser, hvor tyngdepunktet påvirkes udefra.
Fleksibilitet: At have en vis fleksibilitet over sine led har en forebyggende effekt på skader, giver bedre kropsbevidsthed og et mere smidigt og ubesværet bevægelsesmønster.

OTA er udviklet af Borneakademi.dk i samarbejde med, Jacob F. Hacke, Fysioterapeut BSc & Osteopat D.O, som har været konsulent på opgaven.

På vores PRO LEVEL CAMP får spillerne en sansemotorisk screening, som sammen med en faglige spillervurdering, indgår i individuelle aftaler gældende for et år ad gangen på vores akademier.

Spisning:

MSC arrangerer, som en del af MSC, fælles spisning for spillerne 2 gange efterår og 2 gange forår, så der skabes en social vinkel ved at deltage på MSC.

Dette vil ske på faste dage og typisk i forbindelse med forskellige arrangementer.


Tilmelding:

Tilmelding til Mini sportscollege er bindende. Hvis en deltager ønsker, at melde fra inden første træningsgang, er forældrene til drengen velkomne til at videregive pladsen til en anden (her afregner forældrene i givet fald selv med hinanden) og skolelederen gives besked.

Hvis en spiller ønsker ønsker at stoppe midt i perioden (efterår / forår), refunderes ingen penge, da betalingen er gældende for hele sæsonen.

Hvis en spiller ønsker optagelse midt i perioden mellem efterår / forår, opkræves der betaling for en tøjpakke / drinkdunk efter gældende priser, da tøjpakke /drikkedunk er gældende for hele sæsonen.

Transport:

Du har selv ansvaret for, at dit barn bliver transporteret til og fra afviklingsstedet.

Træningsdage:

Se kalenderen, som altid er opdateret. Klik her.

Træningsprincip / miljø:

Træningen vil være organiseret som stationstræning med fokus på teknisk, taktisk og motorisk temaer, som understøtter principperne i DBUs Aldersrelaterettræning 1 (ATK 1) - se mere her.

Træningssted:

Vi træner på på banerne ved Næstved IF, Rolighedsvej 25, 4700 Næstved.

Trænere:

Ansættelse af trænere og specifiktrænere foretages af borneakademi.dk, som altid forsøger at rekruttere de bedst kvalificerede trænere (instruktører). Vi ønsker instruktører, som har gennemført eller er i gang med DBUs C-licens eller B-licens uddannelse.

Trænerne er lønnet.

Varighed:

Mini Sportscollege træner fredag eftermiddag fra 16.30 til 18 i perioden august – oktober (10 gange) og igen i perioden marts - juni (10 gange).