Fodboldens CORONA-REGLER
Borneakademi.dk ønsker at følge myndighederne
anbefalinger og restriktioner, så vi ikke bidrager
til spredning af smitte.
Da vi arbejder med børn, har vi en forventning
om, at forældrene læser vores guidelines og taler
med deres børn om dette, så vi kan lave en god
Corona-fodbold træning.
Vi har derfor valgt, at følge DBU anvisninger, da
vi lejer os ind i fodboldklubber, som er medlem af
DBU.
Her er et
link til DBU Corona-regler, som løbende
opdateret.
Guidelines
Før træningen
- Har du symptomer på Covid-19 - bliv hjemme.
- Vigtigt: meld afbud til træningen i
god tid, hvis du er forhindret, syg eller skadet
af hensyn til planlægningen af træningen. Se
også guidelines ved sygdom.
- Alle møder omklædt, melder deres ankomst og
går direkte til træningsområdet for deres miljø
/ grupper
(farve).
- Drikkedunke skal medbringes fyldte
hjemmefra, og må ikke deles med andre.
- Der trænes i grupper af maksimum 5 personer
inklusive voksne, og der må ikke skiftes ud i
grupperne under træningen.
- Alle spillere og trænere vasker
hænder/spritter hænder af inden de går til
træning.
- Vores fælles samlinger før træning og efter
træning suspenderes, når vi afholder
Corona-træning.
Under træningen
- Der skal altid være én træner til stede pr.
gruppe.
- Sporadisk kropskontakt er tilladt, men 2
meter ”pejlemærket” til hinanden under træningen
og ved samlinger fastholdes.
- Under træningen er det kun træneren, der må
flytte kegler og mål.
- Fodbold spilles med fødderne, så begræns
hovedstød og at røre bolden med hænderne.
- Der må ikke skiftes ud i gruppen under
træning.
- De enkelte grupper skal holdes separate og
må ikke blande sig med hinanden under træningen.
Trænerne koordinerer rokeringen, så der ikke er
fysisk kontakt med grupperne, så
forsamlingsloftet overholdes.
Efter træningen
- Alle forlader træningen lige efter den er
slut i en bestemt turnes, som trænerne styrer.
Spilleren / gruppen forlader anlægget alene.
- Akademiet vasker alle rekvisitter af med
sæbe og varmt vand.
- Hvis en spiller eller en træner får
symptomer på sygdom, og får konstateret COVID-19
skal akademiets leder orienteres om dette, som
så orienterer gruppens træner og spillere.
Sygdom
- Personer med symptomer på COVID-19 bør ikke
møde til træning. Personer må først møde til
træning igen 48 timer efter symptomerne er
ophørt. Personer hvis familie har symptomer
eller er smittede, skal følge sundhedsstyrelsens
anbefalinger for ”nære kontakter”.
Vores guidelines vil løbende blive opdateret
efter myndighedernes anbefalinger [opdateret
07-01-2021]

|
|